Findes der ingen alternativ leverandør, handler planen om at kunne fortsætte arbejdet, når systemet svigter. Den består af en reserveprocedure, data i en egen kopi, branchens fælles krav og løbende opmærksomhed på leverandøren. Det ærlige svar er, at I ikke kan skifte, og at I stadig kan forberede en hel del.
Mange exit-planer forudsætter et marked. Det har I måske ikke. DI spurgte 357 medlemmer i marts 2026, og analysen fra maj samme år nævner få relevante alternativer på nogle områder som barriere. Det norske brancheoplæg fra Finans Norge siger noget lignende: kan intet alternativ nås på kort sigt, må kontinuiteten sikres i længere tid, og alternativer andre steder i Europa bør vurderes. Oplægget er skrevet til finans i Norge og er ingen dansk regel, men tankegangen kan bruges.
Tjek først, om det er sandt
“Der er ikke noget alternativ” er ofte rigtigt og sommetider en vane. Lav en kort undersøgelse, og datér den:
- Hvem ellers leverer til branchen, også uden for Danmark?
- Kan en del af opgaven løses i et almindeligt system, fx sagsstyring eller økonomi?
- Hvad gør konkurrenterne, og hvad gjorde man før systemet?
- Er det funktionerne, der mangler hos andre, eller forbindelserne til myndigheder og samarbejdspartnere?
Svaret på det sidste spørgsmål viser, hvor bindingen reelt sidder. Sitet vælger ingen afløser for jer. Står konklusionen fast, så skriv den ned, og sæt en dato for at se på den igen. En ærlig konstatering er bedre end en plan, der lader som om.
Hvad der er bundet
Når der ikke er et marked, er I bundet til leverandørens overlevelse, retning og pris. Forhandlingsrummet er lille. De hændelser, I skal forberede, er, at leverandøren går konkurs, bliver opkøbt, stopper produktet eller har et længere nedbrud. Se leverandøren går konkurs og leverandøren bliver opkøbt. Dem kan en plan dække, også når et skifte ikke kan lade sig gøre.
Hvad planen kan rumme i stedet
Reserveprocedure. Hvordan klarer I de vigtigste opgaver uden systemet, og hvor længe? Skriv fremgangsmåden ned for dem, der skal bruge den. Hav blanketter, lister og kontaktoplysninger, der ikke ligger i systemet. Se reserveløsning.
Data i egen kopi. Selv uden et andet system er data værdifulde. En fast eksport med feltbeskrivelse betyder, at I kan se kunder, sager og aftaler under et stop, og at I har noget at gå videre med. Se egen kopi uden for leverandøren.
Branchens fælles krav. Stiller mange kunder samme krav om eksport, dokumenteret format og aftaler ved ophør, kan det flytte noget, en enkelt kunde ikke kan. Brancheorganisationen er en mulig vej, og et fælles dataformat kan være målet på længere sigt. Pas på konkurrenceretten, når konkurrenter taler sammen. Hold jer til krav til leverandører på det tekniske område, og spørg en advokat ved tvivl.
Overvågning. Følg med i leverandørens økonomi, ejerskab, nøglepersoner, udmeldinger og udvikling. Se hold øje med leverandørerne.
Aftalen. Se på deponering af kildekode, på ophørsbistand og på, hvad der sker ved konkurs. En lille leverandør kan have mere fleksibilitet, end I tror. Se escrow og standardvilkår, I ikke kan forhandle.
Hvad der skal testes
Tre små prøver passer til situationen:
- Reserveproceduren. Lad en afdeling arbejde uden systemet i en time på en stille dag. Se, hvad der mangler.
- Kopien. Hent den egen kopi frem, og find oplysningerne om en bestemt sag eller kunde.
- Spørgsmålet. Lad en anden end systemansvarlig gennemgå planen, og spørg, om vedkommende kan bruge den.
Prøverne kan laves uden at røre systemet. Se tre niveauer af test.
Beslutningen, ledelsen skal træffe
Når der ikke er en vej ud, bliver afhængigheden en risiko, ledelsen accepterer. Det er en lovlig og ofte fornuftig beslutning, når den er truffet og begrundet. Skriv, hvad I har gjort for at mindske konsekvensen, hvad I accepterer, og hvornår I ser på det igen. Se bevidst risikoaccept.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Arbejdet er overskueligt: en undersøgelse på en dag eller to, en reserveprocedure skrevet sammen med en fagperson, en fast eksport og et kort møde om året. Tidsskønnet skal have en lav og en høj ende og en dato.
Beregningen hviler på få tal, I selv har: hvad mister I pr. dag uden systemet, hvor længe kan I klare jer med reserveproceduren, og hvad sparer proceduren? Hændelsen er sjælden, og den må ikke overdrives. Læg det ved siden af det, arbejdet giver i dag. I får et svar til bestyrelse og kunder, I bliver mindre afhængige af nøglepersoner, og I har en kopi, som også er nyttig ved fejl i systemet.
Det skal I lade være med
- At droppe planen, fordi skiftet er umuligt · der er stadig meget at forberede.
- At skrive et alternativ ind for syns skyld · det giver falsk tryghed.
- At lade konstateringen stå for evigt · markeder ændrer sig.
Det skal planen kunne vise
- ☐ En dateret undersøgelse af, om der findes alternativer.
- ☐ En testet reserveprocedure for de vigtigste opgaver.
- ☐ En egen kopi med feltbeskrivelse og dato for seneste prøve.
- ☐ Hvem der følger med i leverandøren, og hvor ofte.
- ☐ Ledelsens skriftlige accept af risikoen.
- ☐ Dato for næste gennemgang.
Kilder
- DI Analyse, maj 2026: Geopolitisk uro sætter fokus på digital suverænitet i virksomhederne: sekundær kilde, 357 svar.
- Finans Norge: Veileder for styring av IKT-tredjepartsrisiko i finansnæringen, 2025: afsnit 4.5.1. Norsk brancheoplæg.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Brug en dag på at efterprøve påstanden, og skriv resultatet ned. Tag derefter reserveproceduren for den vigtigste opgave, og forelæg ledelsen risikoen til beslutning.
Læs også: Exit-plan for et branchesystem · Hvornår er en exit-plan spild af tid?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
