En egen kopi uden for leverandøren skal kunne læses og bruges, også på en dag hvor leverandøren ikke svarer. Det stiller krav til fem ting: stedet, kontoen, formatet, adgangen og testen. Kopien er den del af exit-planen, der virker, selv hvis alt andet går galt, for den kræver ingen hjælp fra den, I er afhængige af.
Hvorfor en backup hos samme udbyder er en risiko, står på digital-suveraenitet.dk. Her handler det om kravene til jeres egen kopi. Valg af produkt er et andet spørgsmål, og det tager artiklen ikke stilling til.
Hvorfor kopien skal ligge hos jer i forvejen
I de fleste exit-situationer er der tid til en ordnet eksport. I nogle få er der ikke. En konto kan lukkes, en leverandør kan gå konkurs, og en tjeneste kan stå stille i dage.
Konkursloven er et godt eksempel på, hvorfor timingen betyder noget. Efter § 82 udleveres det, der tilhører tredjemand, til den berettigede, og efter § 55 kan boet vælge at træde ind i aftalen. Om og hvordan § 82 rammer kundedata i en cloudtjeneste, har vi ingen kilde til, og vi kender ingen dansk afgørelse. Det er et åbent spørgsmål til advokat. Den praktiske pointe kræver ingen jura: adgangen kan stoppe, før spørgsmålet er afklaret. Se også leverandøren går konkurs.
Sted, konto, format, adgang og test
Sted. Kopien skal ligge uden for leverandørens miljø og uden for samme netværk. En gennemførelsesforordning under NIS2, 2024/2690, kræver i bilagets punkt 4.2.2, at backupplaner dækker lagring uden for samme netværk. Den gælder kun bestemte udbydere af digitale tjenester som cloud og datacentre, så for en almindelig virksomhed er den en model og intet krav.
Konto. Tjek, hvem der ejer kontoen hos den, der opbevarer kopien. Er det samme partner eller IT-leverandør, som driver systemet, har I flyttet problemet uden at løse det. Kontoen skal stå i virksomhedens navn, og mindst to personer skal kunne komme ind.
Format. Formatet afgør, om backup uden for leverandøren kan bruges til noget. Et format, der kræver det oprindelige system eller backupproduktet for at kunne åbnes, binder jer på ny. Se backup-løsningen binder også. Bedst er et format, I kan åbne med almindelige værktøjer, sammen med en beskrivelse af strukturen.
Adgang. Kopien skal kunne nås uden login gennem den leverandør, I er på vej væk fra. Kører alle konti gennem samme login, er kopien låst med samme nøgle som det system, den skal erstatte. Skriv ned, hvor krypteringsnøgler og adgangsoplysninger ligger, og opbevar dem adskilt fra kopien.
Test. En kopi, ingen har åbnet, er en antagelse. Punkt 4.2.6 i samme bilag taler om, at backup skal kunne anvendes i en reel genopretningssituation og omfatte kopier, processer og viden. Som model er det en god sætning at måle sig mod. Fremgangsmåden står i gendannelse et andet sted.
Hvad kopien skal rumme
Kopien skal dække de data, forretningen ikke kan undvære, og det, der gør dem brugbare. Bilaget nævner fuldstændighed, også for konfigurationsdata og data i cloud. Oversat til planen betyder det:
- Data fra de systemer, I har kaldt kritiske, med de rækker, der hører til.
- Opsætning, altså roller, rettigheder og regler, så vidt de kan hentes ud.
- En beskrivelse af strukturen og af, hvordan kopien åbnes.
- Opbevaringsperioder, så I ved, hvor langt tilbage I kan gå.
- Alder. Hvor gammel må kopien være? Sammenhold det med det datatab, ledelsen vil acceptere, se RTO og RPO for ledelsen. Hyppigheden skal følge det svar.
Rummer kopien persondata, gælder de samme regler for den som for originalen. Den skal beskyttes og slettes efter jeres egne frister, og I skal have overblik over, hvem der ser den.
Alle systemer behøver ikke en egen kopi. Kan et system købes igen på kort tid, og er data lette at genskabe, kan I skrive det i planen og lade det være.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Kopien har faste poster: lagerplads, måske et værktøj, en konto, tid til opsætning og tid til test. Dertil kommer en person, der ser efter, at den stadig bliver lavet. Skriv det som timer og poster for hvert system, med to skøn, et lavt og et højt, og en dato. Kronerne står i jeres eget ark.
Modposten er tabet ved et stop uden kopi, regnet i jeres egne tal: det daglige tab i forretningen og den tid, det ville tage at genskabe data, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Sandsynligheden er lav. Konsekvensen er til gengæld stor, og derfor er det en overvejelse værd for de få systemer, hvor data ikke kan genskabes. Kopien giver også noget i hverdagen, hvor den kan bruges ved fejlslettede data, og når en kunde spørger.
Det skal I lade være med
- At lade leverandøren opbevare kopien · så er den ikke uden for leverandøren.
- At købe et produkt, før kravene er skrevet · produktet bliver så selve kravet.
- At antage, at automatikken kører · læs loggen, og åbn kopien.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Hvilke systemer der har en egen kopi, og hvilke der bevidst ikke har.
- ☐ Sted, konto og ejer for hver kopi.
- ☐ Format og beskrivelse af strukturen.
- ☐ Adgang, der virker uden leverandørens login.
- ☐ Kopiens alder og opbevaringsperiode.
- ☐ Dato og resultat for seneste test.
Kilder
- Gennemførelsesforordning (EU) 2024/2690: bilag, punkt 4.2.2 og 4.2.6. Gælder bestemte digitale tjenester og bruges her som model.
- Konkursloven, LBK nr. 1162 af 9. november 2024: § 55 og § 82. Nyere ændringer er ikke tjekket.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Vælg det system, hvor data ikke kan genskabes, og gå de fem krav igennem. Skriv svarene ned, og lad ledelsen afgøre, hvilke systemer der skal have en egen kopi.
Læs også: Backup er ikke en exit-plan · Login og to-faktor
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
