En exit-plan er spild af tid, når et system kan erstattes hurtigere, end planen kan skrives, og når intet forretningskritisk går tabt på vejen. Det gælder en stor del af de systemer, en virksomhed har. Skal vi have en exit plan, er derfor et spørgsmål pr. system. En exit plan er sjældent nødvendig for hvert abonnement, og den tid er bedre brugt på de få systemer, forretningen hviler på.
Vurderingen nedenfor er sitets egen. Ingen myndighed har lavet et filter for private virksomheder. DORA bygger på samme tanke, når art. 28, stk. 1, litra b, sætter proportionalitet efter betydningen af afhængigheden, og kravet om exitstrategier rammer de tjenester, der bærer en kritisk eller vigtig funktion. Den finansielle sektor kan bruge reglen. Andre kan låne princippet.
Fem spørgsmål pr. system
Tag systemlisten, og svar for hvert system. Ti minutter pr. system er nok.
Kan forretningen køre videre en uge uden det? Hvis ja, står systemet svagt som kandidat til en plan.
Kan I købe noget tilsvarende inden for en uge? Mange fagværktøjer, små webtjenester og hjælpeprogrammer findes i flere ens udgaver.
Ligger der data, I ikke har andre steder? Et mødeværktøj har sjældent noget. Et system med kundehistorik eller regnskabsmateriale har.
Hænger andre systemer fast i det? Et selvstændigt værktøj er enkelt. Et system, som rapporter, login eller dataudveksling står og falder med, er det ikke.
Stiller nogen krav udefra? En kunde, en aftale eller en regel kan kræve dokumentation, også for et system, der ser lille ud.
Er svaret “kan undværes, kan købes, ingen egne data, intet hænger fast, ingen krav”, så skal systemet ikke have en plan. Der kan stå en linje i systemlisten, og så er det slut.
Systemer, der typisk falder fra
Nogle typer går oftest igennem filteret uden at blive stoppet. Det gælder enkle værktøjer, som kun et team bruger, og hvor arbejdet kan fortsætte på papir i nogle dage. Det gælder også tjenester, hvor alt indhold i forvejen ligger i jeres egne filer eller eksporteres automatisk. Aftaler om standardudstyr, hvor en anden leverandør kan levere det samme, falder også ofte fra.
Der er også et tidsargument. Skal et system udfases om kort tid, og er afløseren allerede besluttet, kan arbejdet med en plan være brugt forkert. Så er det projektets opgave at få data ud.
Pas på størrelsen af abonnementet. Et billigt værktøj kan bære en kritisk proces. Filteret spørger til forretningen, og fakturaen indgår ikke i det.
Hvornår filteret ikke gælder
Tre situationer sætter filteret ud af spillet.
Er I en finansiel virksomhed, er det forordningens krav, der afgør sagen, hvis en kritisk eller vigtig funktion hviler på tjenesten.
Har en kunde krævet en plan i en aftale, er det et kontraktkrav, som jeres eget skøn ikke fjerner. Læs, hvad kravet faktisk siger, og svar på det. Der er ofte mere at hente i det, I skal kunne vise end i en ny stor plan.
Ligger virksomheden under NIS2, kræver § 6, stk. 1, foranstaltninger om bl.a. driftskontinuitet og forsyningskæde. Exit står ikke i loven. Valget om, hvor grundigt det dækkes, skal hvile på en risikovurdering og godkendes af ledelsesorganet efter § 7, stk. 1. Hvordan vi læser det, står i kræver NIS2 en exit-plan?.
At lade være er også en beslutning
Når et system ikke skal have en plan, skal beslutningen stå et sted. Det kræver kun lidt. Systemlisten får en kolonne med ordene “ingen plan”, en begrundelse på en linje, navnet på den, der besluttede, og en dato for næste vurdering. Vil ledelsen acceptere en risiko på et kritisk system, skal det være tydeligere, og det beskriver bevidst risikoaccept.
At lade være kan være et ordentligt svar. Det bliver først et problem, når ingen kan huske at have besluttet det, og en kunde spørger.
Filteret skal køres igen, når noget ændrer sig. Et lille system kan vokse. Der kommer integrationer til, og en proces, der før var manuel, kan flytte ind i værktøjet. En gang om året er som regel nok, og ved større ændringer i forretningen.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Filteret kræver en liste over systemer og en person, der kender forretningen. For de fleste virksomheder er det et par timers arbejde, og skønnet kan stå som et spænd med dato, så det kan sammenlignes næste år.
Sorteringen sparer penge begge veje. Den forhindrer, at I bruger tid på planer til systemer, der kan købes igen, og den samler indsatsen, hvor et stop gør ondt. For de systemer, der bliver hængende i filteret, opgøres et stop i egne tal som dagstab gange forventet varighed.
Selv en liste, hvor de fleste systemer falder fra, giver noget. I har overblik, I kan vise, at I har taget stilling, og næste gang nogen spørger, er svaret klar.
Det skal I lade være med
- At skrive planer for at have mange · det er kvaliteten af de få, der tæller.
- At sortere efter fakturabeløb · et lille abonnement kan bære en stor proces.
- At lade et fravalg stå uden dato · et nej uden dato bliver hurtigt forældet.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Hele systemlisten med et ja eller nej til plan.
- ☐ En begrundelse på én linje for hvert nej.
- ☐ Hvem der har besluttet det, og hvornår.
- ☐ Hvornår listen skal vurderes igen.
Kilder
- Forordning (EU) 2022/2554 (DORA): art. 28, stk. 1, litra b, og stk. 8.
- Lov nr. 434 af 6. maj 2025 (NIS2-loven): § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Kør de fem spørgsmål på jeres systemliste i denne uge. De systemer, der bliver tilbage, er jeres egentlige opgave.
Læs også: Hvilke systemer kan I ikke undvære? · Hvor meget afhængighed vil ledelsen acceptere?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
