Exitstrategien er ledelsens beslutning om, hvilke afhængigheder virksomheden skal kunne komme ud af. Exit-planen er vejen ud for ét system, og beredskabsplanen holder forretningen i gang, når systemet er væk i dag. De tre dokumenter kan stå i samme mappe, og mange virksomheder har kun det sidste. Spørgsmålet er derfor, hvilket af dem I mangler.
Begreberne bruges ikke ens. DI skriver “plan B (også omtalt som en exitstrategi)”, DORA bruger både exitstrategi og exitplan, og mange leverandører siger exit strategi om alt, der handler om ophør. Finans Norge skelner i en vejledning fra 2025 sådan, at strategien er den overordnede plan frem til beslutningen, og exitplanen er det detaljerede, der træder i kraft efter den. Vejledningen er et norsk brancheoplæg, og sondringen er praktisk at låne. Sitet bruger ordene på den måde nedenfor.
Tre spørgsmål til jer selv
Stil tre spørgsmål i ledelsen, og svar uden at åbne en mappe.
Hvilke systemer skal vi kunne forlade, og hvor hurtigt? Kan I ikke svare, mangler I strategien. Den er kort, ofte en side, og den ændrer sig sjældent. Den skal rumme en liste over kritiske funktioner, den afhængighed, I accepterer, og det, der får jer til at tage planen frem.
Hvad gør vi konkret med system X, hvis vi beslutter at gå? Kan I ikke svare, mangler I exit-planen. Den gælder ét system, og den regner med, at der er tid, en aftale og en leverandør, der stadig svarer.
Hvad gør medarbejderne i morgen tidlig, hvis system X er nede? Kan I ikke svare, mangler I beredskab. Her handler det om timer og dage, manuelle arbejdsgange og nødkommunikation. Det er den del, de fleste NIS2-forløb allerede har sat i gang.
Svarene peger næsten altid på ét hul. En virksomhed med en beredskabsplan og uden exit-plan kan klare et nedbrud på to dage og står uden svar, hvis tjenesten aldrig kommer tilbage.
Sådan hænger de sammen
Tænk på tiden. Beredskabet dækker de første timer og dage, hvor målet er at holde forretningen kørende. Exit-planen overtager, når ledelsen konkluderer, at leverandøren ikke længere er vejen frem. Strategien ligger over begge og afgør, hvilke systemer der overhovedet skal have en plan.
Overgangen fra den ene til den anden skal stå skrevet. Hvis et nedbrud varer længere end jeres tolerance, er det så stadig beredskab, eller er det en beslutning om exit? Hvad der kan flytte sagen, står i udløserne for planen.
Beredskabsplanen har en lovmæssig vinkel, som exit-planen sjældent har. NIS2-lovens § 6, stk. 1, nr. 3, nævner driftskontinuitet, backupstyring og krisestyring. Ordet exit står ikke i loven. Ledelsens del af beredskabet er gennemgået i beredskabsplanen for ledelsen.
Bland ikke kravene sammen
DORA er et godt eksempel på, at de tre dokumenter testes forskelligt. Art. 11, stk. 6, kræver test mindst én gang om året af planer for driftsstabilitet og for indsats og genopretning. Bestemmelsen gælder de planer. For exitplaner siger art. 28, stk. 8, at de skal testes i tilstrækkeligt omfang og gennemgås regelmæssigt, og forordningen fastsætter ingen hyppighed. Reglerne gælder finansielle enheder. For alle andre er det en model, I kan låne fra.
Den praktiske følge er, at I ikke kan krydse exit-planen af, fordi beredskabsøvelsen er holdt. En øvelse i at klare en dag uden systemet viser intet om, hvorvidt data kan komme ud af det.
Hvilket dokument skal I lave først?
Det afhænger af jeres udgangspunkt, og IT-modenheden betyder mere end størrelsen.
Har I hverken overblik eller beredskab, så begynd med listen over kritiske funktioner og en kort beredskabsplan. Den kommer til at bære både strategi og planer senere.
Har I beredskab, men ingen beslutning om afhængighed, så skriv strategien som et ledelsesnotat. Det tager et møde og noget forberedelse, og spørgsmålet om accepteret afhængighed er kernen.
Har I strategien og ingen planer, så tag det system, hvor en stor del af forretningen er samlet, og lav en plan for det alene. Den første plan viser, hvor meget de næste kræver.
Er I en finansiel virksomhed, gælder DORA’s ord, og rækkefølgen er ikke jeres eget valg. Start i så fald i DORA og exitstrategien.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Strategien kræver mest ledelsestid og næsten ingen teknik. Planerne kræver arbejde pr. system, og beredskabet kræver øvelse. Skriv for hvert manglende dokument et timetal i to udgaver, det forsigtige og det optimistiske, hvem der bruger timerne, og hvilken dato tallet er fra.
Prisen for at blande dem sammen er arbejde, der ikke giver det, I tror. Der kan bruges mange timer på en plan, som ingen ledelse har bedt om, eller på et beredskab, der slutter efter tre dage. Mister I systemet for altid, regnes tabet med forretningens egne tal pr. dag gange det antal dage, det tager at komme videre uden forberedelse.
Har I styr på alle tre, står I også bedre, selv om intet sker. Kunder og bestyrelse får ét samlet svar, og I bruger mindre tid på hvert nyt spørgeskema.
Det skal I lade være med
- At omdøbe beredskabsplanen til exit-plan · dokumenterne svarer på hver sit spørgsmål.
- At lade leverandøren definere ordene · brug jeres egne definitioner, og skriv dem ind i strategien.
- At bygge tre store dokumenter på én gang · find det hul, prøven viser, og luk det først.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Hvilken strategi eller ledelsesbeslutning planen hviler på.
- ☐ Hvor beredskabet stopper, og hvor exit-planen tager over.
- ☐ Hvem der kan flytte sagen fra det ene spor til det andet.
- ☐ Hvornår hvert dokument sidst er gennemgået og afprøvet.
Kilder
- Forordning (EU) 2022/2554 (DORA): art. 11, stk. 6, og art. 28, stk. 8.
- Lov nr. 434 af 6. maj 2025 (NIS2-loven): § 6, stk. 1, nr. 3.
- DI: Plan B for kritiske teknologier.
- Finans Norge: Veileder for styring av IKT-tredjepartsrisiko i finansnæringen, 2025: afsnit 4.5.1. Norsk brancheoplæg.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Stil de tre spørgsmål på næste ledelsesmøde, og notér, hvilket svar der mangler.
Læs også: Backup er ikke en exit-plan · Hvem ejer exit-planen?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
