Ledelsen ejer beslutningen, forretningen ejer den enkelte plan, og IT, indkøb og jura leverer hver deres del. Den fordeling holder, fordi planen handler om, hvad forretningen skal kunne. Lægges hele ansvaret hos IT, bliver planen et teknisk dokument, som ingen uden for IT har læst, og den forsvinder, når IT-chefen stopper.
Der er ingen lov, der fordeler ansvaret i en privat virksomhed uden for finans. Forslaget her er sitets egen vurdering. NIS2-lovens § 7, stk. 1, siger, at ledelsesorganet godkender sikkerhedsforanstaltningerne og fører tilsyn med gennemførelsen. Exit nævnes ikke i loven. Vi læser bestemmelsen som et godt pejlemærke for, hvor beslutningen hører hjemme. DORA art. 28, stk. 1, litra a, er tydelig for finansielle enheder, som beholder det fulde ansvar for en købt tjeneste.
Ansvaret i fem roller
Ledelsen fastsætter, hvor meget afhængighed der accepteres, godkender listen over systemer, der skal have en plan, og modtager status. Den beslutter også, om planen skal bruges. Beslutningen om at aktivere må have en navngiven person og en stedfortræder.
Systemejeren i forretningen ejer planen for sit system. Det er vedkommende, der ved, hvad funktionen må koste af stop, hvilke perioder der er umulige, og hvad brugerne skal have. Rollen kræver ingen teknisk baggrund.
IT ejer de tekniske felter: data, formater, integrationer, login og testen. Har I en intern IT-funktion, samler den ofte alle planer, så de ser ens ud.
Indkøb eller kontraktansvarlig ejer felterne om aftalen: varsel, fornyelse, ophør og bistand. Fornyelsesdatoerne skal ind i den kalender, nogen faktisk følger.
Jura bruges efter behov. Der er sjældent brug for en jurist i det daglige arbejde, men der er spørgsmål, som hører til en advokat, fx hvad et vilkår betyder, når det skal bruges.
Fordelingen i praksis
Skriv fordelingen som en lille tabel med rolle, hvad der ejes, og hvem der er stedfortræder. En sådan ansvarsmatrix er den enkleste måde at undgå, at planen bliver alles og derfor ingens opgave.
Stil tre kontrolspørgsmål til tabellen. Hvem opdaterer planen, når aftalen fornyes? Hvem booker næste test? Hvem får besked, når leverandøren varsler nye vilkår? Kan I ikke sætte et navn på alle tre, mangler ejerskabet.
Efter IT-modenhed
Fordelingen ændrer sig med, hvor meget IT virksomheden selv har.
Uden IT-afdeling. Direktøren eller økonomiansvarlig er ofte både ledelse og kontraktansvarlig, og en driftsleverandør leverer det tekniske. Hold ejerskabet internt, også når arbejdet laves udenfor. Leverandøren kan udfylde felter, men planen for at forlade en leverandør bør ikke ejes af den samme leverandør. Spørgsmålet er uddybet i må IT-leverandøren skrive planen?.
Med en IT-chef og få folk. IT-chefen koordinerer, og systemejerne svarer for forretningen. Faren er, at chefen ender med hele opgaven ved siden af driften. Planen bør derfor have en forretningsejer, der skriver under.
Med egne IT-folk og flere selskaber. Her er spørgsmålet, hvem der ejer planen, og hvem der ejer aftalen, når en koncern køber fælles. Ét sted samler metoden, og selskaberne ejer deres egen forretning.
Leverandørens rolle
Leverandøren ejer ingen del af planen, men kan have pligt til at bidrage. Efter Data Act (dataforordningen) skal en udbyder af cloudtjenester give relevante oplysninger til “kundens exitstrategi”, jf. art. 25, stk. 2, litra b. Det gælder tjenester, forordningen omfatter. Kapitlet retter sig mod udbyderen, og jeres ret hviler på den aftale, de skal tilbyde.
Brug det som en mulighed for at bede om oplysninger. Det ændrer ikke på, hvem der ejer planen. Vil I have et uvildigt blik, er det et valg, der skal stå i ejerskabet, så ansvaret stadig ligger internt.
Sådan overlever planen, at nogen stopper
Personer forsvinder, og det er den mest almindelige grund til, at en plan dør. Fire enkle greb hjælper.
Skriv rollen i planen, og lad navnet stå ved siden af. Læg planen i et fælles system, som ikke hænger på en persons konto. Sæt gennemgangen i en fast årsplan, der tilhører virksomheden. Tag planen med i overdragelsen, når en systemejer eller IT-chef stopper.
Det er også værd at tjekke, at planen ikke ligger i det system, den handler om. En plan for at komme ud af jeres samarbejdsplatform, der kun findes på platformen, kan ikke bruges den dag, adgangen er væk.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Ejerskabet kræver én beslutning og lidt fast tid. Regn timer om året pr. rolle som et interval med dato. Systemejeren bruger mest ved første plan, og derefter er det små gennemgange.
Uden ejer står planen stille, og alt det arbejde, der er lagt i den, taber værdi fra den dag, nogen stopper. Ved et stop bliver det dyrere, for de første dage går med at finde ud af, hvem der må beslutte hvad. Regn de dage med i jeres eget tal for tab pr. dag.
Selv om planen aldrig bruges, får I noget for det. Systemejere, der kender deres afhængigheder, stiller bedre spørgsmål ved næste indkøb, og I får færre overraskelser ved fornyelser.
Det skal I lade være med
- At lægge planen hos IT alene · forretningen skal kunne stå inde for tiden og kravene.
- At skrive et navn uden stedfortræder · så følger planen med personen ud ad døren.
- At lade leverandøren eje planen · de kan bidrage med oplysninger, og resten er jeres.
Det skal planen kunne vise
- ☐ En navngiven systemejer og stedfortræder.
- ☐ Hvem der må aktivere planen.
- ☐ Hvem der ejer felterne om teknik og aftale.
- ☐ At overdragelse ved fratræden er beskrevet.
Kilder
- Lov nr. 434 af 6. maj 2025 (NIS2-loven): § 7, stk. 1.
- Forordning (EU) 2022/2554 (DORA): art. 28, stk. 1, litra a. Gælder finansielle enheder.
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): art. 25, stk. 2, litra b.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv fordelingen i en tabel for ét system, og stil de tre kontrolspørgsmål.
Læs også: Exit-plan uden en IT-afdeling · Hvad skal en exit-plan indeholde?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
