Planen kan laves af jer selv, af IT-leverandøren eller af en uvildig rådgiver, og det rigtige svar afhænger af, hvor meget viden og tid I har, og hvor tæt leverandøren er på det system, planen handler om. De fleste ender med en blanding, hvor ejerskabet bliver hos jer.
Alle tre veje kan give en god plan. De har hver sin styrke og hver sin begrænsning, og leverandøren er ikke et problem i sig selv. Sammenligningen nedenfor skal hjælpe jer med at vælge efter jeres IT-modenhed, og den er sitets egen vurdering.
I laver den selv
Styrken er, at I kender forretningen, og at planen bliver jeres. De, der skrev den, kan også bruge den, og viden bliver i huset. Egne folk ved, hvor omvejene er, og hvem der skal ringes til.
Begrænsningen er tiden og erfaringen. Har I en travl IT-chef, konkurrerer planen med driften, og den taber oftest. Har I aldrig forladt en leverandør, ved I ikke, hvor det plejer at gå galt. Egne folk kan også have en blind plet for det system, de selv har bygget.
Passer, når I har egne IT-folk med tid, få systemer eller en enkel opgave. Sitet er skrevet, så I kan gøre det selv: felterne pr. system, planen med egne IT-folk og de første 90 dage for en IT-chef.
IT-leverandøren laver den
Styrken er, at leverandøren kender systemet bedre end nogen. Konfiguration, integrationer og dokumentation ligger der, og det kan gå hurtigt.
Begrænsningen ligger i rollen. Leverandøren skal beskrive, hvordan I forlader den, og vurdere sit eget arbejde, sine egne vilkår og sine egne aftaler med producenter. Det kan gøres ordentligt, men læseren af planen kan ikke se, hvor grænsen er gået. Dertil kommer, at planen let får leverandørens perspektiv på, hvad der er muligt. Har I købt alt samme sted, og er leverandøren hele jeres IT-funktion, er der heller ingen til at læse den kritisk igennem.
Passer, når systemet er enkelt, afhængigheden er lille, eller planen er et bidrag til en større helhed. Grænsen er trukket op i artiklen om leverandøren som forfatter. Leverandørens bidrag er nødvendigt under alle omstændigheder. Spørgsmålet er, hvem der holder pennen.
En uvildig rådgiver
Styrken er, at rådgiveren er fri af de interesser, der ligger i, hvad I vælger. Den, der laver exit-rådgivning uden forhandleraftaler, kan sige, at et system skal blive, eller at det skal væk, uden at tjene på svaret. Tiden er købt, så planen ikke konkurrerer med driften. Har rådgiveren set det før, ved vedkommende også, hvor man plejer at snuble.
Begrænsningen er, at rådgiveren ikke kender jeres forretning fra start og er afhængig af jeres materiale og jeres folk. En plan skrevet af en ekstern uden jeres deltagelse bliver et dokument i en skuffe. Når rådgiveren er gået, skal nogen hos jer eje planen og holde den ved lige. En exit-plan er heller ikke en juridisk vurdering af kontrakten, så jurist eller advokat skal stadig ind over konkrete spørgsmål.
Passer, når interne IT-folk mangler, alt ligger hos IT-leverandøren, planen skal bruges over for en kunde eller bestyrelse, eller sagen er presset af en dato.
Spørg en konsulent til exit-plan om det samme, som I ville spørge enhver anden uvildig rådgiver. Har vedkommende forhandleraftaler eller provision? Kan planen ende med, at intet ændres? Spørgsmålene står på ekstern-it-ledelse.dk.
Sådan vælger I
Tag stilling til fem spørgsmål:
- Har en intern person tid til at samle arbejdet over de næste måneder?
- Er den, der kender systemet, også den, planen handler om?
- Skal andre end jer selv kunne stole på resultatet?
- Er der en dato, der presser?
- Hvem skal eje planen om et år?
Er svaret på det første nej, er selv-vejen sjældent realistisk. Er svaret på det andet ja, bør leverandøren bidrage og ikke skrive. Peger det tredje og fjerde på en ekstern, er det en beslutning, I kan begrunde. Det femte spørgsmål gælder altid, og svaret er altid en person hos jer.
Hvordan en plan bliver prøvet af, er et andet spørgsmål, som hører hjemme under test af eksport og gendannelse. Aftal for sig, hvem der gør det.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Alle tre veje koster tid hos jer. Selv-vejen koster mest, leverandør-vejen koster mindst i første omgang, men kræver en kritisk læsning, og rådgiver-vejen kræver materiale og samtaler. Giv hver vej et dateret spænd i timer, og hold det op mod dagstabet. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Lader I valget ligge, er der som regel ingen plan, og det koster mere, end nogen af de tre veje ville have gjort. Vælger I den forkerte, får I en plan, ingen tror på, eller en, der aldrig bliver færdig. Under alle omstændigheder får I overblik, dokumentation og en bedre kontrakt ved næste fornyelse, når arbejdet er gjort.
Det skal I lade være med
- At vælge efter, hvem der er nemmest at spørge · nem adgang er ikke det samme som uafhængighed.
- At behandle leverandøren som modpart · I har brug for dens viden.
- At overlade ejerskabet til en ekstern · den, der skriver, er ikke den, der bærer det.
- At købe en plan uden at deltage · jeres folk skal kunne bruge den.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Hvem der har skrevet den, og hvilke interesser vedkommende har.
- ☐ Hvad leverandøren har bidraget med.
- ☐ En navngiven ejer hos jer.
- ☐ Hvem der har læst den kritisk igennem.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Besvar de fem spørgsmål på et kort møde med direktør og IT-ansvarlig, og skriv, hvilken vej I vælger for hvert kritisk system.
Peger svaret på en uvildig, leverer Nielco IT Exit-rådgivning uden forhandleraftaler og med en skriftlig plan pr. kritisk system, og I får en skriftlig pris og en tidsplan, før arbejdet går i gang.
Læs også: Exit-rådgiver eller migrationsleverandør · Sådan forbereder I materialet
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
