Om forsikringen dækker et nedbrud hos leverandøren, afhænger af jeres egne betingelser og police, og svaret varierer fra selskab til selskab. Tre spørgsmål afgør det oftest: skyldes nedbruddet en dækket hændelse, tæller leverandørens systemer med, og er driftstab overhovedet tegnet? Planen bør regne med, at I kan stå uden erstatning, indtil I har fået svar fra jeres forsikringsmægler eller selskab.
Hvad en cyberforsikring dækker i det hele taget, står under hvad dækker en cyberforsikring?. Her ser vi kun på ét spørgsmål, nemlig leverandøren, og på det forsikringen betyder for exit-planen.
Til artiklen har vi 6. november 2026 læst to danske cyberforsikringsbetingelser til erhverv, en fra juli 2026 og en fra juni 2021. To sæt betingelser viser, at ord kan variere. De fortæller ikke, hvad der er almindeligt på markedet, og selskaberne nævnes ikke. Det er ingen forsikringsrådgivning, og vi har ikke set jeres police.
Skyldes nedbruddet en dækket hændelse?
Det første spørgsmål er, hvad der stoppede tjenesten. De to betingelser bygger begge på en hændelse af en bestemt art, og det er ikke det samme som enhver driftsforstyrrelse.
Den ene definerer et cyberangreb som en uautoriseret, ondsindet eller anden skadelig digital handling mod forsikringstagerens IT-miljø. Den anden har en liste: uautoriseret adgang, operatørfejl, overbelastningsangreb og indførelse af skadelig kode. Operatørfejl dækker her en medarbejders eller en cloududbyders hændelige sletning eller ændring af data. En almindelig teknisk fejl, en strømafbrydelse eller en leverandør, der tager en beslutning, ligger ikke nødvendigvis inden for ordene. Hvad jeres betingelser siger, skal I læse efter.
Tæller leverandørens systemer med?
Her er forskellen tydeligst, og det er ordene tredjemand, kontrol og outsourcing, I skal lede efter.
Den ældste af de to definerer en cloudtjenesteudbyder som en tredjemand, I har skriftlig aftale med om datatjenester, infrastrukturplatforme eller virksomhedsapplikationer. Den nævner nedbrud i en sådan udbyders systemer udtrykkeligt som omfattet af en driftsafbrydelse. Samtidig undtager den afbrydelser i offentlige forsyninger, satellitter og eksterne telekommunikationstjenester, som man ikke har direkte driftsmæssig kontrol med.
Den nyeste bruger ordet forsikringstagerens IT-miljø. Her nævnes cloud hostede løsninger ved dækning af omkostninger til oprydning, men om en leverandørs tjeneste hører til IT-miljøet ved driftstab, kunne vi ikke afgøre ud fra teksten. Den særlige ordforklaring ligger på selskabets hjemmeside, og den har vi ikke læst. Skriv spørgsmålet ned, og bed om svaret skriftligt.
Spørg også om leverandørkæden. Dækker ordene kun den, I har aftale med, eller også leverandørens underleverandør, der driver serverne? Se SaaS på en andens cloud.
Er driftstab overhovedet tegnet?
Selv hvis hændelsen er omfattet, skal driftstab være en del af jeres forsikring. Hos den ene er det en tilvalgsdækning, der kun gælder, hvis det fremgår af policen. Selve tabet opgøres efter regler i betingelserne, og I skal kunne dokumentere det.
Læg mærke til tre begreber, der er vigtige for planen:
- Karensperiode. Tid efter hændelsen, hvor der ikke dækkes. Et kort nedbrud kan derfor falde helt uden for.
- Maksimal periode. Den ældste begrænser driftstab til en bestemt periode fra hændelsens start, og jeres kan være anderledes. Sammenhold den med jeres exit-tid.
- Pligt til at begrænse tabet. Den nyeste gør det til en betingelse, at I forsøger at opretholde omsætningen. Reserveprocedurer og mellemløsninger er altså mere end god skik.
De undtagelser, der rammer leverandører
Tre undtagelser er særligt vigtige for de scenarier, en exit-plan skal dække.
Konkurs. Den ældste undtager tab, der skyldes, at en anden, herunder en cloudtjenesteudbyder, er gået konkurs, er trådt i likvidation eller er blevet insolvent. En søgning viste et tilsvarende punkt hos et tredje selskab, men de betingelser kunne ikke åbnes, så vi nøjes med at nævne, at I bør tjekke punktet. Planen for en leverandør, der går konkurs, bør derfor ikke regne med forsikringen.
Leverandørens egen beslutning. Den nyeste undtager tab som følge af beslutninger truffet af serviceudbydere, kunder eller leverandører om at indstille eller begrænse handel, medmindre beslutningen direkte skyldes en dækket hændelse. Bliver I opsagt, eller lukker en leverandør en tjeneste, er det næppe et forsikringsspørgsmål.
Krig og statsstøttede angreb. Den nyeste undtager krig, cyberkrig og cyberoperationer, herunder statsstøttede angreb. Formuleringen er bred, så sammenhold den med et geopolitisk scenarie.
Der kan også være krav til jer. Den ældste kræver, at I eller jeres cloudtjenesteudbyder tager backup af kritiske data med en fast minimumshyppighed. Sådanne krav er et godt argument for at teste kopien, for en anden del af forsikringen kan afhænge af det. Hvordan svarene til forsikringen hænger sammen med virkeligheden, er behandlet under ledelsens spørgsmål om cyberforsikring.
Sådan bruger I det i planen
Læs forsikringen med scenarierne fra planen ved siden af. Lav en lille tabel, og lad mægleren svare skriftligt pr. scenarie:
- Nedbrud hos leverandøren efter et angreb.
- Nedbrud hos leverandøren efter en teknisk fejl.
- Nedbrud hos leverandørens underleverandør.
- Leverandørens konkurs.
- Leverandøren lukker tjenesten eller opsiger jer.
- Konto spærres.
Skriv svaret ind i planen med dato. Hvor svaret er nej eller uklart, antager planen, at tabet er jeres eget.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Gennemgangen er en lille opgave: et par timer til at læse betingelserne med planen og et møde med mægleren. Overslaget får en nedre og en øvre grænse og en dato, og det gentages ved hver fornyelse af forsikringen.
Uden den kan ledelsen tro, at et tab er dækket, som ikke er det. Det koster intet, før det sker, og derefter kan det koste det hele. Regn tabet pr. dag i jeres egne tal, og træk kun forsikringen fra, hvor I har et skriftligt ja. Sammenhold det med arbejdet med at forberede jer. Det, I får uanset hvad, er et klart billede af, hvilke risici I selv bærer, og et bedre grundlag, når forsikringen skal fornyes.
Det skal I lade være med
- At regne forsikringen med i planen uden skriftligt svar · ordene varierer, og det er jeres police, der gælder.
- At behandle forsikringen som en reserveløsning · den kan betale noget af tabet, og den får ikke systemet op at køre.
- At bruge andre virksomheders vilkår som facit · selv små forskelle i ordlyd kan have betydning.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Mæglerens svar pr. scenarie med dato.
- ☐ Karensperiode og maksimal periode set i forhold til exit-tiden.
- ☐ Hvilke undtagelser der rammer jeres scenarier.
- ☐ De krav i betingelserne, I skal kunne dokumentere, fx om backup.
Kilder
To danske cyberforsikringsbetingelser til erhverv, version juli 2026 og version juni 2021, læst 6. november 2026. Selskaberne nævnes ikke, og betingelserne kan være ændret. De er eksempler på formuleringer og kan ikke sige noget om jeres forsikring.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find policen og betingelserne frem, og send de seks scenarier til mægleren. Når svarene er der, kan I tage stilling til, hvilke risici I selv bærer.
Læs også: Nedbrud i flere dage · Et stop omsat til jeres egne tal
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
