Aftalen ejes af det selskab, der har skrevet under, mens planen skal ejes af det selskab, der mister noget, hvis tjenesten stopper. I mange koncerner er det to forskellige selskaber. En koncern-exit-plan skal derfor have én fælles del om aftalen og tjenesten og en kort del pr. selskab om, hvad der er kritisk, hvor længe det kan undværes, og hvem der tester.
Problemet opstår, fordi IT købes samlet og bruges lokalt. En koncernaftale om IT er god til indkøb og drift, men et datterselskab kan være afhængigt af en tjeneste, som det ikke selv kan opsige. Spørgsmål om, hvem der køber, og hvad der sker ved ændringer i koncernen, står under koncernaftaler med IT-leverandører. Her handler det om planen. Salg af selskaber er et andet emne, og dem behandler sitet ikke.
Fordelingen er vores anbefaling og bygger på reglerne, så langt de rækker. Hvad det enkelte selskabs ledelse skal gøre selskabsretligt, er et spørgsmål til advokat.
Fire spørgsmål, der skal besvares først
Tegn det op for hver kritisk tjeneste, før nogen skriver en plan.
- Hvem står som kunde? Læs aftalen. Moderselskabet, et serviceselskab eller hvert selskab for sig?
- Hvem må bruge tjenesten efter aftalen? Fremgår datterselskaberne, og hvad sker der, hvis et selskab ændrer tilhørsforhold?
- Hvem må opsige eller ændre? Kan et selskab gå alene, eller kræver det, at alle går?
- Hvis data er det? Ligger hvert selskabs data adskilt, eller er de blandet i samme miljø?
Det fjerde spørgsmål afgør det praktiske arbejde. Ligger alle i ét miljø, kan en eksport af ét selskab være en opgave i sig selv, og det er noget, I bør vide på forhånd.
Fælles del og lokal del
En plan pr. selskab for samme tjeneste bliver hurtigt uens, og en samlet plan glemmer de lokale forskelle. Del den i to.
Den fælles del ejes af den, der styrer aftalen, ofte koncern-IT. Den rummer kontrakten, ophørsvilkår, leverandørens svar, tekniske forhold, eksportmetoder og den samlede tidsplan.
Den lokale del ejes af det enkelte selskab og fylder én side. Den rummer selskabets kritiske processer, tåleligt stop, særlige krav fra kunder eller tilsyn, arbejdsgange i hånden, og hvem der er systemejer. Mange af punkterne står i hvem ejer exit-planen?, blot flyttet ned på selskabsniveau.
Prioriteringen er det svære. Når en tjeneste skal ud, kan to selskaber have forskellige behov, og det kan være umuligt at stille begge tilfreds. Skriv rækkefølgen ind på forhånd, og lad koncernledelsen beslutte den.
Når ét selskab er under NIS2
Forskellige krav i samme koncern er typisk. Ét selskab kan være omfattet af NIS2-loven, et andet ikke. Loven nævner ikke exit, så der er ingen pligt til en exit-plan i selve teksten, se kræver NIS2 en exit-plan?. Efter § 6, stk. 1, skal den omfattede enhed have foranstaltninger for bl.a. driftskontinuitet og forsyningskædesikkerhed, og § 7, stk. 1, lægger godkendelsen og tilsynet med gennemførelsen hos ledelsesorganet.
Det får en praktisk følge, som er vores læsning og en forenkling. Ledelsen i det omfattede selskab kan ikke overlade vurderingen helt til koncernen, bare fordi aftalen ligger dér. Den skal kunne se, hvad der gælder for dens eget selskab. Koncernen kan gerne lave arbejdet, men godkendelsen sker i selskabet. Ansvaret mellem moder og datter er beskrevet under NIS2 i koncernen.
Er ét selskab en finansiel enhed, gælder DORA for det selskab, med krav om exitstrategier for de tjenester, som bærer kritiske eller vigtige funktioner. Se DORA og exit. Sæt da det strengeste krav på den fælles del, når det koster lidt, eller lav et tillæg for selskabet, når det koster meget. Det er et valg, ledelsen skal tage bevidst.
En kunde, der kræver en plan af ét selskab, kan også sprede sig. Skriv derfor, hvad der kan vises til hvem, så det ene selskabs svar ikke afslører de andres forhold.
Hvem tester hvad?
Koncern-IT tester det, der er fælles. Det er eksportmetoden, gendannelse et andet sted og tidsforbruget. Det lokale selskab tester, om resultatet kan bruges. En bruger hos datterselskabet åbner sine egne data og afgør, om arbejdet kan fortsætte. Se hvad er bestået?.
Vælg ét selskab som første prøve, gerne det mindste med et reelt behov, og lad de øvrige genbruge fremgangsmåden. Udtræk af ét selskab fra et fælles miljø bør indgå som test, hvis det er relevant. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal det stå i planen.
Konti og domæner er værd at notere. Selve valget af antal miljøer hører andre beslutninger til, men planen skal vise, hvilke selskaber der hænger på hvilket miljø, se hvem ejer konti, domæne og abonnement?.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Opdelingen koster en runde samtaler med hvert selskab og en gennemlæsning af aftalerne. Den fælles del laves én gang, så de følgende selskaber kræver mindre. Sæt et lavt og et højt timetal på den fælles del og på hver lokal del, med dato. Timer i datterselskaberne er også arbejde, selv om de står uden for koncern-IT’s budget.
Uden fordelingen ved ingen, hvem der skal handle, når tjenesten stopper. Regn i egne tal på tabet pr. dag for hvert selskab for sig, for tabene ligger forskellige steder. Så ser I også, om det selskab, der ejer aftalen, bærer risikoen, eller om den ligger et andet sted. Fordelingen giver noget, selv om intet flytter sig. I får ét svar til kunder og tilsyn, og I undgår, at samme arbejde bliver gjort flere gange.
Det skal I lade være med
- At lade koncernaftalen gælde som plan for alle · aftalen siger intet om, hvad det enkelte selskab kan undvære.
- At tro, at et datterselskab kan gå alene · læs, om aftalen tillader det.
- At regne tabet samlet for koncernen · så forsvinder det selskab, der rammes hårdest.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Hvem der er kunde, og hvem der må bruge og opsige.
- ☐ En fælles del med navngiven ejer.
- ☐ En lokal del pr. selskab.
- ☐ Rækkefølgen mellem selskaberne, besluttet af ledelsen.
- ☐ Særlige krav pr. selskab, fx NIS2 eller DORA.
- ☐ Godkendelse i det selskab, kravet gælder.
Kilder
- Lov nr. 434 af 6/5 2025 (NIS2-loven): § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1.
- Forordning (EU) 2022/2554 (DORA): art. 28, stk. 8.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag den vigtigste fælles tjeneste, og besvar de fire spørgsmål i denne måned. Peg derefter på en ejer af den fælles del og en i hvert selskab, og bed koncernledelsen fastsætte rækkefølgen.
Læs også: Exit-vilkår i kontrakten · Købt gennem en partner
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
