En exit-plan skal kunne bruges i tre situationer: når tjenesten svigter, når leverancen gradvist bliver for dårlig, og når aftalen pludselig ophører. De tre har meget forskellig tid til rådighed, og derfor kan én plan med ét tidsforløb ikke dække dem. Opdelingen kommer fra den finansielle sektors regler og kan bruges som model af alle andre.
Kilden er delegeret forordning (EU) 2024/1773, art. 10. Den gælder finansielle virksomheder under DORA, og politikken retter sig mod tjenester bag kritiske eller vigtige funktioner. Art. 10 kræver hensyn til vedvarende driftsafbrydelser, der ikke var forudset, til levering af tjenester, der er uhensigtsmæssig eller mislykkes, og til uventet opsigelse. For en privat virksomhed uden for finans er det ikke et krav. Vi bruger det her som en model, fordi de tre ord dækker de exit-scenarier, de fleste kan komme ud for.
Forordningen siger desuden, at planen skal være “realistisk, gennemførlig”. Scenarierne skal være plausible og antagelserne rimelige. De ord er også nyttige uden for finans, for de giver et godt mål for jeres egne scenarier.
Vedvarende afbrydelse
Tjenesten er nede, og der er intet tegn på, hvornår den kommer tilbage. Det kan skyldes en teknisk fejl, et angreb hos leverandøren eller noget tredje. I første omgang er det beredskab. Det bliver en exit-situation, når afbrydelsen varer længere, end forretningen kan tåle.
Det særlige her er, at leverandørens eksportfunktion måske heller ikke virker. Planen kan derfor ikke regne med, at data kan hentes, når det sker. Her afgør det, hvad I allerede har uden for leverandøren, om I har noget at arbejde videre med. Planen skal svare på tre spørgsmål: Hvilken kopi har vi? Hvor længe kan vi køre på den? Hvem må erklære, at afbrydelsen ikke længere er et nedbrud? Tærskelen beskrives i hvornår et nedbrud bliver en exit-situation.
Mislykket levering
Her er der ikke noget nedbrud. Tjenesten bliver langsom, supporten ringere, en lovet funktion udebliver, eller en ny version passer ikke længere til jeres arbejde. Forringelsen sker over måneder.
Faren er, at ingen beslutning bliver truffet. Hver enkelt fejl kan forklares, og der er altid en rimelig grund til at vente. Situationen har til gengæld alle de gode betingelser: leverandøren svarer, aftalen gælder, og data kan hentes. Planen kan bruges i ro, og det kan blive en planlagt afvikling med overlap.
Planen skal her rumme tal, der kan følges, fx antallet af brud på serviceniveauet eller åbne sager, og en dato, hvor nogen ser på dem. Uden det kan forringelsen fortsætte, indtil den næste fornyelse har bundet jer igen. Skrivemåden gennemgås i udløserne.
Uventet opsigelse
Forordningens ord er “uventet opsigelse”. Vil I regne med, at aftalen slutter uden varsel, er det jeres eget scenarie, og det er værd at skrive særskilt. Tre varianter er forskellige:
- Leverandøren siger op med det aftalte varsel. Så har I varslet og intet andet.
- Leverandøren stopper eller går konkurs. Så kan adgangen forsvinde, før nogen har afklaret noget.
- Kontoen lukkes eller blokeres. Så er der ingen periode at arbejde i.
Data Act (dataforordningen) giver kunder rettigheder ved skift af cloudtjeneste, men kapitel VI handler om kundens eget skifte. Om art. 25 gælder, når leverandøren siger jer op, står ikke klart i det, vi har læst. Regn derfor ikke med fristerne her, og gør det til et spørgsmål til advokat, hvis det bliver aktuelt.
Her kan en plan ikke hvile på leverandørens bistand. Planen skal kunne fungere alene på det, I allerede har. Læs mere i leverandøren opsiger jer.
Sådan skriver I det ind i planen
Lav en tabel med tre rækker for hvert kritisk system. For hver situation skriver I, hvor meget tid I forventer at have, om leverandøren hjælper, om data kan hentes, og hvad første skridt er. Det kræver ikke meget plads, og det afslører hurtigt, hvor planen lægger vægten forkert.
De fleste planer viser sig at passe til mislykket levering og ikke til de to andre. Det er naturligt, fordi det er den situation, hvor alt fungerer. Rettelsen ligger oftest i en egen kopi og i en reserveløsning, og begge dele skal testes for at tælle med.
Scenarierne kan også bruges til at prioritere. Er der ét system, hvor uventet opsigelse ville være uoverskuelig, så er det dér, I lægger arbejdet først.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Tabellen kræver en halv arbejdsgang pr. system med systemejeren og en, der kender aftalen. Det er de tilknyttede rettelser, der tager tid. En egen kopi kræver opsætning og løbende kontrol. Notér timerne som et interval, og datér det.
Et stop regnes i jeres egne tal. Brug tabet pr. dag, og gang det med den tid, hver situation efterlader jer uden system. Tallene bliver meget forskellige for de tre, og derfor skal de stå hver for sig. Sandsynligheden er lav i to af dem, og den vurdering hører med.
Også uden en hændelse har I fået noget. Tabellen viser bestyrelsen og kunderne, at I har tænkt ud over den situation, hvor alt fungerer.
Det skal I lade være med
- At skrive kun til den pæne situation · en plan, der forudsætter en hjælpsom leverandør, dækker kun én af tre.
- At kalde dette et lovkrav uden for finans · reglerne gælder finansielle enheder, og her er de en model.
- At regne Data Act’s frister med, når leverandøren siger op · det er uafklaret.
Det skal planen kunne vise
- ☐ En række for hver af de tre situationer pr. kritisk system.
- ☐ Den forventede tid og leverandørens rolle i hver.
- ☐ Hvad I kan gøre uden leverandørens hjælp.
- ☐ Hvem der erklærer, at situationen er indtruffet.
Kilder
- Delegeret forordning (EU) 2024/1773: art. 1 og art. 10. Gælder finansielle enheder og bruges her som model.
- Forordning (EU) 2023/2854 (Data Act): kapitel VI, art. 25.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag jeres vigtigste system, og udfyld de tre rækker. Den tomme række viser, hvad I skal gøre først.
Læs også: Egen kopi uden for leverandøren · Hvad skal en exit-plan indeholde?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
