En exit-plan er en skriftlig beskrivelse af, hvordan virksomheden kan forlade et kritisk system eller en kritisk leverandør, hvis det bliver nødvendigt. Den skrives, mens alt kører, og den forpligter jer ikke til at flytte noget. Hvad er en exit plan så i praksis? Et kort dokument pr. system, der siger, hvad der skal ud, hvor det kan gå hen, hvor lang tid det tager, og hvem der beslutter det.
Ser I ordet stavet exitplan, eller hører I det kaldt plan B, er det samme emne. Exit bruges også om salg af en virksomhed og om en investors udtræden, og det handler sitet ikke om. Her betyder exit altid vejen ud af et IT-system eller en leverandøraftale.
Hvorfor spørgsmålet dukker op
Mange virksomheder har samlet deres vigtigste arbejde i få systemer hos få leverandører. Det er ofte en fornuftig måde at drive IT på, og ingen behøver at have gjort noget forkert. Spørgsmålet kommer typisk udefra. En kunde sender et leverandørskema, bestyrelsen spørger, hvad der sker, hvis systemet forsvinder, eller et NIS2-arbejde viser, at ingen kender svaret.
DI spurgte i marts 2026 sine medlemmer, om de kan skifte deres forretningskritiske IT-systemer. 357 virksomheder svarede. To tredjedele kan ifølge DI’s analyse kun i mindre grad eller slet ikke gøre det uden større barrierer, og to pct. svarede i høj grad. Det er medlemmernes egen vurdering, og tallene kommer fra en brancheorganisation. De siger noget om, hvor sjældent spørgsmålet er afprøvet.
Det svarer planen på
En brugbar plan besvarer seks ting for hvert kritisk system:
- Hvilke data og hvilke opsætninger skal med ud, og i hvilket format?
- Hvor kan det gå hen, herunder et andet produkt, en anden leverandør eller egen drift?
- Hvor lang tid tager det, og passer tiden med opsigelsesvarslet i aftalen?
- Hvad er afhængigt af systemet, fx integrationer, login og rapporter?
- Hvem beslutter, hvem gør arbejdet, og hvem taler med leverandøren?
- Er det prøvet af, og hvad viste prøven?
Det sidste punkt skiller en plan fra et ønske. En eksport, som ingen har kørt, er en antagelse. Den feltliste, der gør planerne ens fra system til system, står i hvad en exit-plan skal indeholde.
Det ligger uden for planen
Planen er ingen beslutning om at gå. Den giver jer muligheden, og ledelsen afgør, om den nogensinde skal bruges. Mange systemer bliver, hvor de er, også efter at planen er skrevet.
Den er heller ingen migrering. Sitet slutter, hvor flytningen begynder, og selve projektet med en ny leverandør er en anden opgave. En plan er endelig ingen juridisk vurdering af kontrakten. Den læser aftalens vilkår om varsel og ophør og bruger dem til at regne tiden ud. Konkrete tvivlsspørgsmål om aftalen er et spørgsmål til advokat.
Mangler I et overblik over, hvad afhængigheden består af, kan en gennemgang af de første skridt i en lille organisation give jer et udgangspunkt.
Er det et lovkrav?
For de fleste private virksomheder er svaret nej. Finansielle virksomheder under DORA skal efter art. 28, stk. 8, have exitstrategier, når en IKT-tjeneste bærer en kritisk eller vigtig funktion. Det er et reelt lovkrav for en lille gruppe.
NIS2-loven nævner ikke exit. Loven kræver i § 6, stk. 1, bl.a. driftskontinuitet og forsyningskædesikkerhed. Vores vurdering er, at en exit-plan kan være en god måde at arbejde med de to krav på, men ordlyden kræver den ikke. For alle andre er planen en beslutning, som ledelsen træffer ud fra egen risiko, og nogle gange er det rigtige svar, at et system ikke skal have en. Det gennemgår hvornår en exit-plan er spild af tid.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Planen koster først og fremmest tid hos jer. Nogen skal finde kontrakten, tale med dem, der bruger systemet, og køre en prøveeksport. Skriv timerne ned pr. system som et spænd fra det bedste til det værste udfald, og sæt dato på. Kroner hører hjemme i jeres eget regneark.
Læg det ved siden af, hvad et stop koster. Tag én kritisk funktion, og find i jeres regnskab, hvad en tabt dag betyder. Gang med det antal dage, I ville stå uden forberedelse. Sandsynligheden er ofte lav, så beskriv det roligt som en konsekvens, I vælger at kende.
Tredje post er det, planen giver, selv om intet flytter sig: et overblik over systemer og aftaler, papirer, I kan vise kunder og tilsyn, og et hurtigere svar, når nogen spørger.
Det skal I lade være med
- At lade ordet afgøre sagen · spørg, hvad der sker med det konkrete system, og lad planens navn være sekundært.
- At skrive én plan for hele virksomheden · tiden, data og aftalerne er forskellige fra system til system.
- At kalde en liste over leverandører for en plan · listen er råmaterialet.
Det skal planen kunne vise
- ☐ Hvilket system den gælder, og hvilken forretningsfunktion systemet bærer.
- ☐ Tiden ud, sammenholdt med aftalens opsigelsesvarsel.
- ☐ Mindst ét realistisk sted at tage hen.
- ☐ En navngiven ejer og datoen for seneste gennemgang.
- ☐ Resultatet af mindst én prøve.
Kilder
- DI Analyse, maj 2026: Geopolitisk uro sætter fokus på digital suverænitet i virksomhederne: spørgeundersøgelse blandt medlemmer, 25. til 31. marts 2026, 357 virksomheder.
- Forordning (EU) 2022/2554 (DORA): art. 28, stk. 8.
- Lov nr. 434 af 6. maj 2025 (NIS2-loven): § 6, stk. 1.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv de tre systemer ned, som virksomheden har sværest ved at undvære, og afgør, om de skal have en plan.
Læs også: Plan B uden at flytte noget · Hvor lang tid tager det at komme ud?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
