At mangle en plan koster først noget, når nogen skal træffe en beslutning under pres, og derfor står posten sjældent i et budget. Omkostningen ved leverandørafhængighed ligger i de valg, I ikke kan tage, den tid, der går tabt, og det arbejde, der skal gøres to gange.
Denne artikel er ingen beregning. Sitet opgiver ingen beløb og ingen markedstal. Den er en liste over poster, I kan sætte jeres egne tal på, og mange af dem er aldrig store hver for sig. Det er summen, der er værd at kende. Det kan også være, at listen viser, at I har råd til at vente, og det er et lige så brugbart resultat.
Poster, der opstår, når noget sker
Valg uden alternativ. Skal et system erstattes hurtigt, vælger I blandt det, der kan nå det. Sammenligning, krav og afprøvning skrumper, og det valg lever I med i årevis.
Arbejde i hast. Eksterne folk på kort varsel, overarbejde og afbrudte projekter. Det, der skulle være gjort i ro over flere måneder, skal presses ind i få uger, og andre opgaver må stå stille imens.
Tabt omsætning og ekstra arbejde. Mens systemet er væk, stopper eller sænkes noget af forretningen. Det opgøres pr. dag i jeres egne tal. Tiden uden plan er ofte den længste del af regnestykket, for ingen ved, hvor man skal begynde.
Data, der ikke kom med. Historik, rettigheder og logfiler, som ingen havde bedt om i tide, skal genskabes, eller også er de væk. Viser det sig efter, at adgangen er lukket, er der intet at gøre ved det.
Opgaver for ledelsen. Direktøren bruger dage på noget, ingen kan forudse. Det står på ingen faktura, og tiden tages fra forretningen.
Poster, der opstår, selv om intet sker
Kundekrav, der ikke kan opfyldes. Stadig flere kunder med NIS2 eller DORA spørger leverandører, om de har styr på deres egne afhængigheder. Kan I ikke svare, kan det koste tid i tilbuddet eller i værste fald opgaven. Se kunden kræver en exit-plan.
Svag position ved fornyelse. Uden kendt alternativ og kendt tid ud skriver I under på det, der ligger. DI nævner, at en plan B kan styrke forhandlingspositionen. Forhandlingen er et emne for sig. Her er pointen blot, at manglen har en pris, når I forbereder fornyelsen.
Tid på gentagne spørgsmål. Hver bestyrelse, revisor eller kunde, der spørger, sætter det samme arbejde i gang igen, fordi svaret ingen steder står samlet.
Binding, der vokser. Hver ny integration og hver ny funktion hos samme leverandør gør vejen ud længere. Den vækst er sjældent nogens beslutning, men den koster noget, den dag vejen skal bruges.
Viden, der forsvinder. Den, der ved, hvordan systemet hænger sammen, stopper. Så skal det findes frem igen, og det arbejde kan ikke faktureres til nogen.
Hvad tallene fra DI siger, og hvad de ikke siger
I DI’s undersøgelse fra marts 2026 svarede 357 medlemsvirksomheder på spørgsmål om forretningskritiske IT-systemer. To tredjedele placerer sig i de to laveste svar om muligheden for at skifte uden større barrierer. Tekniske, økonomiske og kontraktuelle forhold nævnes som hindringer. Ingen af virksomhederne oplyser, at de har skiftet leverandør på grund af geopolitik.
Tallene viser ikke, hvad afhængighed koster. De viser, at mange har den, og at få har prøvet at komme ud af den. De siger intet om jeres egen virksomhed, så brug dem som baggrund og aldrig som grundlag for et regnestykke.
Sådan bruger I listen
Tag ét kritisk system, og gå posterne igennem i et møde med økonomi og systemejer. Skriv ud for hver post, om den er relevant, og om den kan gøres op i tid, arbejde eller omsætning. Lad resten stå i ord. Poster, der ikke kan måles, kan stadig stå i en sag til ledelsen, når de er beskrevet nøgternt.
Skriv samtidig, hvilke poster en plan vil gøre mindre. En plan fjerner ingen hændelse. Den korter vejen til det første fornuftige skridt og giver jer et valg, som omstændighederne ellers ville have truffet. Hvis I ikke kan finde noget at sætte tal på, er det et godt tegn på, at systemet kan stå uden plan.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Gennemgangen tager et møde pr. system og lidt forberedelse. Skriv overslaget i timer og dage som et dateret spænd, og lad kronerne blive i regnearket.
Modsat står indsatsen for selve planen, som er beskrevet i hvad kræver en exit-plan af jer?, og det, planen giver i forvejen: overblik, dokumentation og kortere svartid. Sammenhold de tre, og vurder roligt. Den sjældne hændelse skal ikke gøres større, end den er.
Det skal I lade være med
- At bruge listen som skræmmebillede · den er et grundlag for en vurdering.
- At lægge tal fra andre virksomheder ind · de bygger på noget andet.
- At tælle alle poster med for alle systemer · de fleste gælder kun de få kritiske.
Det skal planen kunne vise
- ☐ De poster, der er relevante for hvert kritisk system.
- ☐ Tid, arbejde og omsætning i egne tal, hvor det kan opgøres.
- ☐ Poster, der er beskrevet i ord, og hvorfor.
- ☐ Hvilke poster planen gør mindre.
- ☐ Dato og ansvarlig for vurderingen.
Kilder
- DI Analyse, maj 2026: Geopolitisk uro sætter fokus på digital suverænitet i virksomhederne: s. 4 og 6.
- DI: Plan B for kritiske teknologier.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Book et møde på en time med økonomi og en systemejer, og gå listen igennem for ét system. Beslut derefter, om tallene skal videre til en sag for ledelsen.
Læs også: Sjældent, men alvorligt · Hvornår er en exit-plan spild af tid?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
